Må man “dislike” sit eget barn?

“Har du en 4-årig teenager?” – sådan lød indledningen i en mail jeg fik forleden dag, øh nej, men jeg har en 6-årig teenager! Hun er faktisk pisse hamrende røv mega meget træls lige for tiden…

Man må da godt være irriteret på sit eget barn ikke? Sådan VIIIIIRKELIG irriteret! Herhjemme er det ingen hemmelighed, børn er børn og man kan sgu’ ikke være en skide fantastisk overskuds mor hele tiden, og da i hvert fald slet ikke når ungen er krop umulig og total provokerende og irriterende! “Hvem, Mynthe? Naaaaarj da, hun er da altid så sød” Tss.. Ja, du skulle bare vide skulle du!
Vi har virkelig haft en kamp de sidste par måneder, egentlig siden hun startede i skole, men så blev det bedre, så værre, så bedre, og nu er det rigtig rigtig slemt! Faktisk glædede jeg mig lidt til en weekend uden hende – ja bum, så sagde jeg det, nu er det ude, nogen gange kan jeg ikke rumme mere og har bare brug for fred, ingen lille 6-årig pige der tror hun ved alt, er den klogeste i hele verden, snakker grimt, vender øjne, hamrer i bordet, smækker med dørene, råber og skriger, svarer igen og evigt og altid skal have det sidste ord.
Jeg er ved at brække mig.

Jeg ved godt at det bare er en fase hun skal igennem og at det sker for de fleste børn igen og igen, Mynthe har bare altid været et virkelig nemt og sødt barn så jeg var jo slet ikke forberedt, jeg havde frygtet dagen, men troede aldrig den kom….

Jeg har altid været total imod belønnings ting i forhold til børn, men i min iver efter at få mit barn tilbage har vi haft indført et kuglesystem. Man kan optjene én kugle om dagen hvis man har været sød. Er man ikke sød får man selvfølgelig en advarsel, og derefter kan man miste muligheden for at få dagens kugle, bliver man ved og ved og ved kan der ryge en kugle for hver gang. Er man derimod god og optjener 20 kugler kan man få en belønning som en biograftur eller en frokost på restaurant el lign. hun bestemmer. Det gik faktisk rigtig rigtig godt en periode, hun gik op i det med liv og sjæl – men så en dag røg der maaaange kugler og så sagde hun ellers “mor, jeg er da bare lige glad med at miste mine kugler” vi snakkede lææææænge og den røg frem og tilbage, og til sidst sagde “nå, men så tag dem alle sammen, jeg er da bare ligeglad, total ligeglad” …

Tænk engang at man kan nå helt derud hvor man ikke kan holde ud at være sammen med sit eget barn? Den ene dag var der ikke ét eneste hyggeligt øjeblik i løbet af dagen… Som regel er der jo også gode momenter i løbet af en dag og de opvejer jo ligesom de dårlige. Puha jeg synes det hele er lidt hårdt. Jeg har læst på lektien og har virkelig overrasket mig selv positivt over hvor lang lunte og tålmodighed jeg har, for hun skal selvfølgelig ikke bare have skæld ud konstant og det hjælper bestemt ikke med råb og skrig. Problemet stammer jo et sted fra og det er mit job som mor at finde frem til det!

Som delebarn, ny startet skolepige og lidt ændringer i ens liv, så er der selvfølgelig ting der skal falde på plads i hendes lille søde hoved, hun er en sensitiv og følsom pige som mange ofte tror er noget ældre end hun reelt er, og så skal der indimellem bare ikke så meget til at vælte hendes verden..
Skolen og sfo’en er med indover men de oplever heldigvis en fantastisk glad og omsorgsfuld pige der elsker livet, sådan er hun egentlig også når vi er ude, men herhjemme, der kan følelserne få frit spil – og det skal jeg love for at de får.

Mynthe og jeg tog en lang lang snak i sidste uge, og vi ville begge gerne tilbage til der hvor det var rart, hyggeligt og sjovt hver dag, så imorgen når jeg henter hende hjem møder jeg hende med verdens største knus og gå på mod, og så er alt glemt og vi starter på en frisk. For jo, det er helt sikkert bare en dum fase – som er slut nu – basta!
Faktisk glæder jeg mig endda lidt til at se hende, sådan en weekend fra hinanden er måske slet ikke så tosset..

- Bare lige for en god ordens skyld – jeg elsker mit barn overalt på hele jorden, hun er det bedste der nogensinde er sket mig, men derfor må man altså kun synes hun er lidt irriterende ind imellem :-P

 

Hvis du sidder derude med verdens bedste råd som ikke kan googles eller læses i Lola Jensen’s geniale håndbog (så er alt nemlig læst og forsøgt!) – så kom hjertens gerne med det, jeg vil tage imod alle råd med kyshånd.

Måske skulle indlægget egentlig slet ikke være udgivet og måske sletter jeg det igen – jeg er bare så frustreret og føler mig enorm magtesløs, og så hjælper det altså bare at få tingene ned på skrift!

 

Følg bloggen via Facebook her
Følg bloggen via Bloglovin’ her

5 Comments on Må man “dislike” sit eget barn?

  1. Trine
    oktober 12, 2015 at 08:01 (2 år ago)

    Jeg elsker din ærlighed! Alt kommer til at se så rosenrødt ud på blogs og IG. Det er befriende at læse om det uperfekte, selvom jeg føler med dig! Jeg elsker også min 3,5-årige mere end noget andet, men PUHA, hvor jeg også nyder, når hun sover!! Det er SÅ hårdt at have en bestemt, bedrevidende diva derhjemme hele tiden. Jeg kan desværre ikke komme med gode råd, for mangler dem selv ;-)

    Svar
  2. Marie
    oktober 12, 2015 at 08:10 (2 år ago)

    puha! jeg har ingen gyldne råd.
    Jeg har selv en trodsig 2 årig, der vil ALT selv, siger NEJ og ikke altid lige vil høre efter. Frustration, JA! det kender jeg alt til.
    Og venter i “frygt” til min datter bliver teenager eller præ-teenager, hvad skal det ikke ende med! ;)

    Svar
  3. Karina Carmen Musaeus Schwartz-Arndal
    oktober 12, 2015 at 08:49 (2 år ago)

    Jeg synes, det er virkelig flot, at du har allieret dig med skole osv. for at høre, om de oplever samme udsving hos Mynthe, som I gør hjemme.
    Har ikke selv børn, så et godt råd kan jeg ikke komme med. Tænker dog, at de mange forandringer ude og hjemme nu giver sig udslag i nogle reaktioner, som der er plads til nu, fordi der er kommet lidt ro på (flytning, skolestart, din egen jobstart som har givet dig overskud på en helt anden klinge end før, også selvom du er træt).
    Og så fyldes der jo på med læring hos Mynthe, som hun også skal forholde sig til. Det er ret meget for et barn, som trods alt kun er 6 år.

    Mange tanker herfra.

    Svar
  4. Nanna
    oktober 12, 2015 at 10:53 (2 år ago)

    skøn læsning, helt ærlig… Dejligt at hører at tingene ikke altid er så rosenrøde… Jeg har svært ved at tro at vi ikke alle, der har børn oplever sådanne dage, perioder…. For nogle er de bare længere end andre…
    Jeg synes det er mega flot du sætter ord på, og melder ud… Både her, men bestemt også i skole m.m.
    Med en gut på 3,5 år, er der også dage her der trækker tænder ud. Jeg har selv haft svært ved at håndtere/acceptere at jeg kan blive irriteret på ham, for kan man blive irriteret på sit eget barn, man jo elsker så højt????
    Men jo mere jeg acceptere at sådanne dage/perioder er der også, kan jeg meget bedre være i det…. Og så er det bare rart at hører man ikke er alene…. Og ikke en dårlig forældre af den grund… Vi vil det jo bare så godt :-)
    Kh Nanna

    Svar
  5. helle
    oktober 12, 2015 at 11:13 (2 år ago)

    jeg er mor til 5 børn så jeg har været igennem meget .. nu er alle børn forskellige såsom forældre :-)
    din datter er ved at løsrive sig fra dig og derfor svinger hendes humør … giv hende plads til at råbe og skrige .. det er en overgang selvom det kan føles som en lang periode .. og du er ikke den eneste der sommetider ønsker sine børn hen hvor pebberet gror :-) Mynthe er en sød pige der er på vej til at blive en større pige med sine egne meninger ….

    Svar

Leave a Reply