Kender du Børneloppen? – Genbrug til børn når det er bedst!

16110149_598218253710693_9002224097769291776_nTjen penge på dine børns aflagte tøj – og køb nyt! Lyder det ikke godt?
Det er lige et motto for mig, jeg elsker at shoppe børnetøj og jeg elsker genbrug, og pludselig er det hele samlet under et tag – nemlig hos Børneloppen i Valby, hvor du kan købe og sælge brugt børnetøj, udstyr, legetøj mm.

Det er vist ingen hemmelighed at jeg elsker genbrug, de af jer der har fulgt bloggen mange år tilbage vil sikkert kunne huske indlæg omkring køb og salg af brugt guld, rundt omkring på nettet, senere på loppemarkeder og senest i de såkaldte loppesupermarkeder.
Nu har jeg fundet endnu en favorit og hvilken én!

Børneloppen. Kort fortalt går konceptet i al sin enkelthed ud på at du lejer dig ind på en stand, hvor du kan opstille de ting du ønsker solgt, og så sørger butikkens søde personale for at sælge det for dig. Du betaler en standleje for din stand på ugebasis og derudover 15% af din samlede fortjeneste. Det lyder for mange lidt voldsomt, men du slipper altså for selv at stå med alle salg, faktisk kan du sidde hjemme i din sofa med benene oppe og følge med i salget hjemmefra.
Du kender helt sikkert allerede til de såkaldte loppesupermarkeder, Børneloppen er præcis i samme skønne genbrugs ånd – her finder du bare kun ting til børn, alt samlet et og samme sted.

IMG_4007FullSizeRender

Når du booker en stand hos børneloppen får du et login til deres side, hvor du kan lave dine helt egne prismærker med stregkoder, med dit standnummer på og plads til varebeskrivelse og pris, disse mærker printes i butikken så du nemt kan sætte egne unikke stregkoder på alle dine vare, på den både kan du følge med i salget hjemmefra og se hver enkelt ting der er solgt – og dét kan altså være farligt vanedannende, liiiige at tjekke op på ens salg og ikke mindst kunne følge med i hvilke ting der er solgt. Hos børneloppen kan man låne sådan nogle dimmere så man kan “skyde” prismærker ind i tøjet (jeg aner ikke hvad sådan nogle hedder?!) og dét er altså også virkelig smart og tidsbesparende, ligeledes er der selvfølgelig alarmer hvis man har noget af lidt højere værdi. En anden super smart ting er at de bruger perler på bøjlerne i forskellige farver som matcher til de forskellige størrelser, på den måde kan du nemt og overskueligt se hvilke størrelser der hænger på de forskellige stande.

16110951_211415032597087_7765185353727606784_n16585618_175327492960428_6686178986449436672_n
16649430_725878304254257_4617775002062445318_nJeg havde i januar/februar, en stand i 5 uger på børneloppen, og det har været en super positiv oplevelse. En lidt kaotisk første dag med opstilling af stand med en baby på armen, men heldigvis havde jeg taget min mor med som barnepige – det tager altså alligevel lidt tid at få sat stregkoder på og hængt tingene ordentlig op så standen ser pænt og præsentabel ud. Allerede da jeg kom hjem havde jeg tjent for 500kr! Jeg havde meget blandet mærker med, både noget dyrt mærkevare tøj men også helt almindeligt basic tøj fra hm, kvickly osv. og egentlig blev der solgt rigtig godt ud af alting, det billige fra hm var noget af det jeg solgte mest af faktisk, jeg havde priser fra 10kr og op til 200, men langt det meste var sat til 10, 20 og 30kr. Det er svært at prissætte synes jeg, men jeg tænker altid over, hvad jeg selv ville betale for samme gestand og prissætter derefter, jeg kiggede også lidt på de andre stande for at sammenligne. Jeg var inde 3 gange på de 5 uger for at fylde op med nye varer på min stand, egentlig burde jeg nok have været derinde en gang mere for min stand var ret tom til sidst. Det er det gode ved deres salgssystem og at man kan følge med hjemmefra. Jeg havde både tøj med fra Paya og fra Mynthe, dog mest Paya, men de kjoler o.lign. jeg havde med fra Mynthe blev solgt samme dag.

16123529_161746844314520_1595852264843509760_nPå de 5 uger tjente jeg over 5000kr, dét er altså meget synes jeg! Og de falder på et tørt sted, for prinsessen er snart på vej op i en ny størrelse, og så kan jeg jo med god samvittighed købe nyt – brugt – og dét er jo nok den eneste ulempe der er ved at have en stand på børneloppen, det er altså nærmest umuligt at komme hjem derfra uden at have købt alt muligt.. Manden spurgte en dag om jeg overhoved tjente noget på min stand derinde, når man trak kørsel og alle mine indkøb fra… Men men men, hvad han ikke ved, har han ikke ondt af, er det ikke sådan man siger?

Jeg skal helt sikkert have en stand hos børneloppen igen om nogle måneder, man bliver næsten lidt afhængig af det faktisk, jeg går hele tiden og rydder op i pigernes tøj og tænker over hvad jeg mon kan sælge næste gang.

børneloppenI kan følge med hos Børneloppen på både Instagram og Facebook, selv er jeg rigtig glad for deres facebook side hvor de deler kommende arrangementer, viser gode mulige køb fra butikken, små hyggelige historier og ikke mindst godter fra nye standholdere.
Du finder deres facebook side lige her.

Børneloppen ligger en god halv times kørsel fra hvor jeg bor, men det er hele køreturen værd! Johanna og Sofie som står bag butikken, er de skønneste kvinder der giver den bedste service og så er du næsten altid garanteret gode genbrugsfund.

 

Indlægget er sponsoreret, men alle meninger og ord er mine egne – og jeg er altså virkelig virkelig begejstret!

Følg bloggen via Facebook her
Følg bloggen via Bloglovin’ her

 

Leave a Reply