Endnu et projekt..

16123402_370284380005051_7851370186123771904_n.. Og denne gang et af de lidt større!
Vi har købt os et hus! Et lille charmerende byhus, stik modsat af hvad vi har nu. Det var egentlig slet ikke meningen lige nu og faktisk ville vi gerne være blevet boende, men sådan skulle det ikke være, så nu river vi endnu engang teltpløkkerne op men denne gang for good – eller i hvert fald de næste mange mange år! Vi glæder os. Vi kommer til noget mere by og kommer til at kunne gå til alt – og dét har vi virkelig savnet her på landet, hvor vores eneste kiosk nu er lukket. Vi har købt os et lille projekt, som kræver en masse tid og kærlighed, men det skal vi nok klare. I sommers begyndte vi at kigge, dagen inden Paya blev født besluttede vi os, nøglerne fik vi i december og allerede mellem jul og nytår gik vi igang med at rive ned, de største projekter lyder på nyt køkken og bad, et par vægge og så skal hele huset pudses op. Senere venter nogle større projekter men det må være år ud i fremtiden, Rom blev jo ikke bygget på en dag. Det blir’ hårdt – men det blir’ godt, for det er vores helt eget! ❤️

Det er i to plan, og måske ikke det mest geniale taget mig og min sygdom i betragtning – men men men, man får altså bare ikke samme charme i et et-plans hus, så nu prøver vi, eller.. det er måske lidt voldsomt sagt når vi har købt det, men vi har selvfølgelig taget vores forholdsregler. Vi indretter underetagen således at jeg ikke behøver at skulle op og ned flere gange dagligt, der er ligeledes også både toilet, pusleplads og liggeplads til mig nedenunder – ligesom der også er oppe, og trappetrinene har en god højde og vi får sat et ekstra gelænder op så der er et i begge sider. Den lille kælder derimod, bliver udelukkende mandens, for den trappe er dum, men det synes han vist kun er fedt :-P

Vi ser ikke meget til manden for tiden, for han bygger og bygger – men når det er på vores kommende hjem, så går det nok – vi glæder os!

 

Følg bloggen via Facebook her
Følg bloggen via Bloglovin’ her

Leave a Reply