Endelig ovre de tre måneder – og vi lever alle endnu!

15802394_232211337219773_1060790607816949760_n16228746_1842476105965540_6916066136010260480_n15035567_1527306163951428_821891302609125376_n

Som over skriften siger – Vi lever! :-D
Det har været noget af nogle måneder med en masse maveproblemer og en masse skrigeri. Puhh.. MEN, det lader til at vi er igennem det – heldigvis da. De sidste 2 uger har Paya været så sød, mild og nem. (7-9-13, med fare for at jinxe det) men det har hun altså, hun er blevet et helt andet barn der bare smiler og griner hele tiden og er forholdsvis nem at læse og tilfredsstille.

Alle blev ved med at sige til os at det var de første tre måneder der var de værste og at alt nok skulle blive godt – det havde vi noget svært ved at tro på i kampens hede. De første 2 måneder med næsten konstant skrigeri dagen igennem, og den sidste måned kun ved aftentid. Vi har prøvet nærmest alt – men det eneste der har hjulpet hende har været mor eller fars trygge arm og så konstant bevægelse, så vi har fået slidt gulvene tyndt herhjemme og gået nogle kilometer…

Hånden på hjertet, havde jeg vist at de første tre måneder havde været sådan, havde jeg nok haft overvejet en ekstra gang om vi nu også skulle have den 2’er. Men alt det er glemt, og kærligheden til det lille væsen vokser sig større og større for hver dag der går, og jeg kan få helt ondt i maven over hvor meget kærlighed man pludselig kan rumme, især når jeg ser kærestemanden med hende, eller Mynthe – som er verdens bedste storesøster.

16123952_1056432437819547_4999493532004646912_n

Paya er nu blevet 14 uger, hun vejer 6kg og er ved at få lår i skoene, altså stortrivedes hun! :-P Imodsætning til dengang med Mynthe, går amningen strålende. Hun smiler, griner og pludre, griber ud efter ting og har hænderne i munden konstant. Hun er igennem en enorm udvikling lige for tiden og man kan nærmest fornemme at der sker noget dagligt. Hun sover godt om natten og er så småt ved også at lære det om dagen.

Overskuddet er så småt ved at vende tilbage igen, vi begynder at se flere og flere mennesker og jeg er for alvor begyndt at elske det der barselsliv, med mødregrupper og babytytmik osv. Vi har travlt – og nyder det ;-)

 

Følg bloggen via Facebook her
Følg bloggen via Bloglovin’ her

Leave a Reply