Archive of ‘Graviditet’ category

For et år siden.. – Lidt om vejen hertil..

xxxIdag er det præcis et år siden vi fandt ud af at Paya var på vej. Og sikke et år – Spørger du manden, vil han formegentlig nævne det fede ved et helt år med privat chauffør og spørger du mig, et år uden menstruation. Der er selvfølgelig sket en hulens masse vilde ting, de første tre måneder af graviditeten var ren og skær angst provokerende faktisk, vores oplevelse omkring at have mistet blot to måneder forinden sad stadig rigtig dybt i os, og frygten for at det skulle ske igen overvandt desværre glæden. Heldigvis blev vi regelmæssigt bekræftet i livstegn ved scanninger, og til nakkefoldsscanningen ville jublen ingen ende tage og glæden trådte for alvor i kræft.

Et år siden jeg testede positiv. Jeg havde det egentlig på fornemmelsen. Faktisk vil jeg vove den påstand at sige at jeg kunne mærke det allerede to uger forinden, jeg var på håndarbejdsmesse med en veninde og fortalte at jeg have lidt mavekneb, formegentlig grundet kommende menstruation, men alligevel føltes det ikke helt normalt, så måske der var noget der var ved at “sætte sig fast” – og ganske rigtigt! Allerede 3+2 testede jeg svagt positivt og derfra blev den bare stærkere og stærkere.

Jeg var meget i tvivl om hvordan fanden jeg lige skulle fortælle manden det, det var lørdag, han var på job og vi skulle til et vennepar om aftenen. Mest af alt ville jeg gerne have gjort et stort nummer ud af det, men altså.. det havde jeg jo gjort første gang, og det gik jo ligesom galt, men alligevel var det også lidt kedeligt bare at ringe til ham og fortælle det.. Så jeg lagde testen i postkassen og bad ham tømme den da han kom hjem, brok brok brok over hvorfor han nu skulle det, men han kom tilbage med verdens største smil og næsten glædeståre – fantastisk, lidt som han har været hele vejen igennem, bedre støtte (og far) skal man lede længe efter.

IMG_3935Min graviditet var bestemt ikke lutter lagkage, helt enorme ligamentsmerter fra nærmest dag ét, blindtarmsbetændelse og ikke mindst svær bækkenløsning – MEN, når det så er sagt så synes jeg faktisk at min graviditet var fantastisk, for mine daglige sygdoms betinget smerter forsvandt nærmest den dag jeg testede positiv, og dét var fantastisk. Lægerne giver hormonerne skylden, og faktisk er det først her indenfor den sidste måned de desværre er begyndt at vænne tilbage igen, jeg tror at amningen har holdt dem lidt tilbage – men med kulde og frostgrader kommer desværre også smerter og stive led. Men jeg har virkelig nydt tiden uden daglige smerter mm.

xIMG_4264

Paya kom til verden ved et planlagt kejsersnit i oktober, jeg var SÅ bange op til, men vi havde en helt fantastisk oplevelse, det var så surrealistisk selv at være med til det hele, vi fik lov at se med under selve operationen og jeg fik hende op til mig i samme sekund hun kom ud. Følelsen og adrenalinen er ikke helt den samme som når man selv har født og presset en baby ud, oplevelsen og følelserne er anderledes, men også virkelig virkelig fantastiske. Forløbet bagefter var dog noget problematisk og jeg var også indlagt lidt længere end normalt, men hun har været det hele værd og jeg gjorde gerne oplevelsen om igen, da jeg må ingen måde er traumatiseret over det. Vi havde set mange videoer omkring kejsersnit, været til foredrag osv. da jeg virkelig virkelig var bange og ikke helt kunne se idéen med det, men alt frygt blev gjort til skamme, super søde læger og sygeplejerske der formåede at lave en hyggelig stemning på stuen og forklarede alt hele vejen igennem, vi fik en sygeplejerske til at forevige hele oplevelsen fra start til slut – fra bedøvelsen og til hun lå på mit bryst, fede minder – det er så imponerende hvad lægerne kan.

IMG_0968x

Et år – næsten 9 måneder inde – næsten 4 måneder ude.
Det går bare så sindsygt stærkt alting, men hvor er jeg dog bare lykkelig og skide taknemmelig <3

IMG_3236x

Følg bloggen via Facebook her
Følg bloggen via Bloglovin’ her

 

For fire år siden..

Lå jeg med onde veer og troede jeg skulle dø, ej dog ikke.. Faktisk var jeg overraskende cool omkring det hele. Lod Farmanden sove og sad selv i stuen med et minutur.. Afgang til sygehuset kl 5.00 og vandet gik omkring kl 7.00 – derefter gik alt nærmest galt – men hun kom, og var smuk, sund og rask. Kærlighed ved første blik..

Jeg kan SLET ikke forstå at det imorgen er fire år siden hun kom til verden.. Tænk engang, hvor meget der er sket på de sidste 4 år.. Hvor meget hun har udviklet, hvad der er sket i mit liv og hvad vi sammen har gennemlevet og oplevet? Det er ikke lidt, måske endda mere end børn burde, men Mynthe er sej og kan klare hele verden. Lige så pisse irriterende hun kan være, lige så skøn og kærlig kan hun også være.

Tænk engang at jeg er blevet velsignet med sådan en fantastisk datter, mit livs lys. Jeg glæder mig til at dele resten af mit liv med dig, se dig vokse op og opleve hvilken fantastisk livs rejse du går imøde.

Image and video hosting by TinyPic

Tanker om at få børn – med flere mænd! // Baby weekend

I weekenden her står der baby på programmet, hende her er nemlig på visit og vi har babyshoppet i stor stil de sidste to dage – havde helt glemt hvor småt den slags tøj var? Det sætter tankerne lidt igang, Mynthe fylder jo 4år til sommer og ville allerede nu, have haft godt af en søster eller bror at dele tilværelsen med, men hun har en god tid som ‘enebarn’ og får lov at nyde livet. Selvom hun ofte snakker om det og ønsker sig det gevaldigt. Jeg har i mange år tænkt at 4 år var den passende aldersforskel, ja det bliver det jo så altså ikke – og nok heller ikke liiiiige foreløbig. Men må da nok indrømme at efter de sidste to dage er lysten kommet tættere og tættere på, tættere end jeg egentlig troede var muligt.. Men jeg er voksen og fornuftig, det skal nemlig ikke være – I hvert fald ikke nu. Bum! Men så er det jo godt at to af mine tætteste veninder begge er med ‘rogn’, henholdsvis til Juli og Oktober – mon ikke jeg får baby nok hos dem? 
Lille bitte Mynthe, så fin og lækker med sin store grimme sut. Åhh ja, fødsel snak, graviditet og shopping sætter følelserne og tankerne igang og jeg har tænkt tilbage på nogle dejlige minder. Af dem jeg husker, desværre er de første 4 måneder af Mynthes liv så godt som ikke eksisterende hos mig – en svær og hård tid, ikke så meget får Mynthe, men mere for mig. Jeg er led og ked af ikke at kunne genleve dem med hende, heldigvis har jeg en hulens masse dejlige billeder jeg kan se tilbage på med lykke og glæde, og så ellers bare glæde mig til en dag, forhåbentlig, at skulle opleve det hele igen. 
Jeg husker tydeligt da jeg lå der med presseveer og fødderne i vejret, og en sygeplejerske så fint spurgte mig om jeg havde husket at købe hårspænder, “åhhh hun har hår” var mine tanker, babyer med hår er fantastiske! Mynthe havde meget, og helt fint sort – indtil hun tabte det hele og blev skaldet og lys for en stund.. Tihii.. Et smertehelvede uden lige fyldt med kaos og læger og en dum oplevelse – og alt jeg husker og smiler af, er den søde kommentar om håret, det er da underligt hva’? Smerterne, veerne, oplevelsen, operation efterfølgende, ikke at kunne se mit barn mm. alt er glemt, lykkelig glemt. Jeg husker kun det gode, og ser frem til en dag at skulle få lov at gøre det hele endnu engang – dog forhåbentlig med et bedre forløb. Jeg glæder mig! 
Det der med at få børn med flere mænd.. Puhh ha, det er altså også en kamel der skal sluges.. “For det gør man da ikke!” Og ja, det har jeg altid selv sagt.. Men jo sgu’! Jeg er da ikke færdig, tror jeg, og min fantastiske kæreste skal da også have muligheden for at få sit eget, selvom han har Mynthe, er det jo stadig ikke det samme. Og altså, vi snakker to mænd – og ikke 5! 
Jeg er selv enebarn, det har altid påvirket mig en del, og jeg har svoret at det skulle mit barn aldrig blive, aldrig. én ting er at jeg er alene, jeg har fætre og kusiner, hvis Mynthe blev enebarn er hun jo helt helt alene, den tanke kan jeg ikke bære. Jeg har altid ønsket en af dele livet med, dét skal Mynthe have. Man er jo ikke garanteret søskende lykke, og hvem siger de overhoved vil få glæde af hinanden – men bare det at muligheden er der, det gør mig fortrøstningsfuld. 
Og i dagens Danmark er det jo ret så normalt med delebørn på kryds og tværs, og børn med forskellige mænd. Jeg håber da også for Mynthe at hun med tiden vokser op med søskende på både mors og fars side, tænk en berigelse at have som skilsmissebarn? Muligheden for dobbelt op af alting? Jeg selv er skilsmissebarn, men af en fantastisk familie hvor de fleste er skilt på kryds og tværs, men alle kan sammen, har det godt og vi ses sammen indbyrdes. Jeg har haft dobbelt af bedsteforældre på alle sider og fået tilføjet dejlige personer til mit liv, som jeg aldrig ellers ville have mødt. Selvfølgelig er det ultimative ønske en god solid kernefamilie, men når nu det skal være, så er der mange eksempler på lykkelige og velfungerende skilsmissebørn, med søskende og bonus’er i massevis.
Så jeg har slugt kamelen, og under mig selv den ultimative lykke – en skønne dag! 

Image and video hosting by TinyPic

Baby mig her og der!

Er det bare mig, eller er der total baby boom lige for tiden?
Venner, facebook venner, blogland, på gaden – ja det vrimler med dem – man skulle tro at det var forår!
- og inden vi når længere, så nej, jeg er ikke gravid! OG.. bliver det heller ikke foreløbig, måske en lille del af mig inderst inde ville ønske at det var snart, som i nu.. Men altså, man er jo nødt til at tænke det igennem – og hos mig er der desværre en del flere ting der skal tænkes igennem end hos andre.. Hvem ved, måske sker det aldrig, men man har jo lov at håbe at Mynthe på et tidspunkt, langt ud i fremtiden, kan kalde sig storesøster.

Forleden dag var jeg med min veninde på klinik, for at blive insimineret (for maaaangene gang desværre!). Sikke dog hvor fascinerende! Ding dong, ind og ud, blande blande og op. Utroligt man kan, men hvor er det dog bare fantastisk.. Og gud hvor jeg dog bare ønsker at det endelig sker for min skønne veninde og hendes mand – tænk engang, at i så mange år gerne ville, men bare ikke kan? Det må være forfærdeligt, og ikke mindst utrolig hårdt psykisk! Mynthe kom til på ét halvt forsøg, første og eneste. Imponerende nok. Men for pokker da, krydser mine små fingre.

Senere den dag ringede en anden god veninde, grædende, og fortalte at hun var gravid. Gråden var selvfølgelig af lykke, en overvældende lykke som hun endnu ikke helt havde vænnet sig til endnu. – Min ekstatiske lykke på hendes vegne var dog ikke helt til at skjule.. Hoppede op og ned af glæde og skreg i telefonen.. Det der med børn – ømt emne, men, jeg er nok bare ikke den store børne elsker, andet end mit eget selvfølgelig –  der skal meget til før et barn når ind under huden på mig, så når helt tætte veninder bliver gravide, ja så påvirker det mig altså – for filan hvor jeg glæder mig til at putte nusse kysse og kramme.
Jeg fóer straks ud og købte gravid bog og sød lille mini trøje til min veninde i “tillykke med de to streger” gave til min veninde, tidligt ja. Men altså, hvis veninder ikke må gå babyamok tidligt, hvem må så?

Kan man mon glæde sig mere end forældrene selv? Hmm..

Image and video hosting by TinyPic