Archive of ‘Delebørn’ category

At holde jul uden sit barn.. // Delebørn og juleaften

Jeg har taget en stor beslutning idag, ja faktisk en af de største og sværeste længe – nemlig den der afgjorde om jeg skulle holde jul med mit barn eller ej! Bag beslutningen ligger par hårde uger med “forhandlinger”, tankemylder og ikke mindst en masse tåre. Bare tanken om ikke at skulle være sammen med mit barn juleaften har gjort mig rædselslagen og ikke min utrolig ked af det. MEN, sådan er det jo altså når man har et delebarn – jeg vidste den ville komme en skønne dag, jeg har bare været heldig at have hende hvert år indtil nu. I år ville Farmanden så gerne have hende, egentlig troede jeg at det var ‘mit’ år, men med en lille misforståelse fra sidste år, troede Farmanden det samme. Shiiiiiiit.. En hel del telefonsamtaler senere gav han mig dog ‘lov’ til at have hende endnu et år – men så var det jeg tænkte.

Jeg er selv skilsmissebarn, vokset op først en uge hvert sted og senere som 10 årig flyttede jeg til min far, og selvom jeg har et rigtig godt forhold til min mor og altid har haft det, har det altid ligget naturligt at jeg holdte jul med min far hvert år. Min mor har altså hvert år altid ‘ofret’ sig for min skyld for at give mig den bedste aften.. 

Dét fik mig til at tænke. JEG kan ikke forstille mig en jul uden mit barn – men hvordan med Mynthe? Så efter lang tids overvejelse, kom jeg på underlig vis, faktisk frem til, at jeg synes Mynthe skulle have lov at komme til sin far og holde jul.
Jeg har haft hende alle årene, og det er jo egentlig ret egoistisk tænkt af mig, for Mynthe skal nok få en god jul hos sin far, og mon ikke julemanden kigger forbi og overrasker hende og hendes lille fætter? Lillejuleaften holder hun så jul med mig og kærestens familie hvor der også er jævnaldrene børn – alt i alt, helt sikkert den bedste løsning set med Mynthes øjne. To juleaftener med legekammerater og gaver.
At min familie så ikke ser hende selve juleaften er skide hamrende ærgerligt, men det er den slags der følger med når man har delebørn – heldigvis har jeg hende i dagtimerne juleaften, så mon ikke bedsteforældrene lige kigger forbi, jeg kunne ikke forestille mig andet.

Når jeg ser tilbage på den sidste 1½ uge har det været en rejse uden lige, en ‘voksen rejse’ hvor jeg nok egentlig er blevet klogere på begrebet ‘det at være mor’ – jeg har forsøgt at lægge mit egoistiske jeg, bag mig, og givet plads til at Farmanden kommer med på banen og ikke mindst, at Mynthe forhåbentlig (eller, det er jeg faktisk helt sikker på) får en rigtig dejlig juleaften. For det at være mor handler vel i virkeligheden om at handle i sit barns bedste interesse?
Og så har jeg hende jo altså både før, efter og på selve dagen – så jeg må bare suge ekstra meget kærlighed til mig og heldigvis er telefonen jo opfundet. Mynthe er helt uviden om alting og får med sikkerhed en god aften. Mig? Ja det vil tiden vise, selvom jeg vil være omringet af familie vil det nok blive tomt og meget underligt – jeg lærer nok aldrig at skulle give mit barn, mit et og alt, fra mig.

Beslutningen har jeg som sagt, taget helt selv. Farmanden og jeg snakker stadig godt sammen og Mynthe har nogle glade forældre – hver for sig, dét er trods alt vigtigheden i det hele, for selvom det ikke altid er nemt at få tingene til at fungerer som adskildte forældre, ja så er man altså nødt til det for barnets skyld.
Og lige i denne situation, er det jo bare bonus for Mynthe, at man som delebarn holder man to juleaftener :-)

Beklager billedekvaliteten,
blogspot ødelægger alle mine billeder lige for tiden

Image and video hosting by TinyPic

Delebørn – Hvem bestemmer egentlig?

Farmanden og jeg har fælles forældremyndighed, det var vi enige om dengang vi gik fra hinanden.
Jeg ville lyve hvis jeg ikke havde ønsket at ændre den beslutning, som tiden er gået. Jeg har sågar haft papirerne udfyldt og klar til afsendelse.. I begyndelse manglede jeg en modpart der ville sit barn og ikke konstant kom med dårlige undskyldninger. Hver 2. weekend er da ingenting? Hvis det havde været mig, ville jeg kæmpe med næb og klør’. Nå men, det tog sin tid, lang tid, alt for lang tid, men nu er vi ved at være der hvor en weekendfar burde ‘være’. Selvfølgelig kan det blive meget bedre, men jeg er fortrøstningsfuld og tror på at det nok skal komme. Nu glæder Mynthe sig til at komme hjem til sin far og Basse og hygge, det er skønt – alle børn har ret til en far! Selvfølgelig har hun min kæreste herhjemme, som hun forguder og elsker overalt på jorden, og selvom han har en stor faderrolle i hendes liv, er han jo ikke hendes far og vil heller aldrig blive det.

Nå, men for fanden! Fælles forældremyndighed – hvem tager beslutningerne?
Det irriterer mig at JEG skal spørge om lov til at gøre ting for eller med mit barn! Helt ærligt, hun er hos mig altid. Det er mit barn. Og ja, selvom det er en helt forkert holdning at have, så tænker jeg nu engang oppe i mit lille hoved at hun er min og det er mig der bestemmer. Basta.

Det skal heller ikke lyde surt, for farmanden og jeg er egentlig ret godt enige om tingene (indtil videre!) og han er lidt af samme holdning som mig – heldigvis. Hun er mest hos mig, så jeg har mest at sige – også med hensyn til flyt af børnehave.

Måske I husker mit tidligere indlæg omkring frustrationen ved et skift for Mynthe, pga mit helbred? Den institution jeg ville have, er der absolut ingen mulighed for desværre – og det til trods for at jeg har fået bevilliget et ‘spring’ grundet mit helbred, altså at jeg kommer forrest i køen. Nå, men idag har jeg så besøgt en anden børnehave, alene, og det første de spurgte om var hvor faren var, da jeg jo ikke var i den ret at tage den slags beslutninger alene? (citeret af pladsanvisningen de havde snakket med forinden)  Altså hallo, fornerm’ mig lige, hun er vel forhelvede mit barn? Og ja, gu’ fanden har jeg da snakket med barnets far om det, jeg er jo ikke dum! 

Nu er det så bare op til min mavefornemmelse – for jo, jeg har fået lov at bestemme! Som farmanden så fint udtalte sig, “du har hende jo mest, dig der henter og bringer, og det er dit helbred, så du bestemmer”…

Og efter alt det brok….. Kender i så det hvor man gerne vil have en andens mavefornemmelse også? (ja ja, kun lidt dobbelt moralsk, tihii..)
Den er ikke dårlig, langt fra, men heller ikke fantastisk. Men igen, jeg er heller ikke helt tilfreds med hendes nuværende børnehave, OG taget mit helbred i betragtning er det måske meget smart? Vil så gerne igang med “et arbejde” eller en anden form for hverdags aktivitet (hvis man da kan sige det?) og det er altså bare rigtig svært når turen til og fra børnehave nærmest tager livet af mig!

Jeg vil gerne bestemme selv, men samtidig hader jeg at skulle være hende der tager den endelige beslutning – rent og skær luksus problem. Mynthe tror jeg er nem at flytte, hun elsker alt og alle og er super imødekommende og accepterende overfor nye omgivelser og mennesker. Det er nok mere mig og min samvittighed – hvad nu hvis vi skal flytte igen? Det håber jeg ved gud ikke at vi skal, før vi om nogle (læs; en del) år skal have hus, men man ved jo altså aldrig om der kommer nogle bump på vejen.. Omvendt, hvis hun flytter børnehave kommer hun tættere på vores hjem, hendes fremtidige skoledistrikt og mulighed for legekammerater tæt på.. Det er måske slet ikke så skidt igen?

Image and video hosting by TinyPic

jeg SAVNER!

JEG SAVNER MIN PIGE!
Idag har været noget rigtig lort, igår var også slem, men idag, nøj altså.. dagen skal bare gå så det kan blive imorgen. Imorgen formiddag kommer prinsessen nemlig hjem.
Jeg glæder mig helt ubeskriveligt til at give hende verdens største og længste kram og så skal hun ellers bare kysses på resten af dagen.
Tænk sig, 10 dage væk fra hinanden! Jeg gør det aldrig igen.. Eller, jeg har jo nok desværre ikke noget valg. Og egentlig har det ikke været så hårdt som jeg havde frygtet – MEN, let har det altså bestemt heller ikke været!

Nu glæder jeg mig bare til at få hende hjem og give hende en frygtelig masse kærlighed. Og ikke mindst vise hende, hendes nye værelse som jeg jo havde lovet ville stå klar når hun kom hjem – og klar er det!
De næste 4 dage har vi fri sammen før hverdagen igen begynder. Så masser af mor-datter hygge tid, jeg glæder mig! Og håååber at hun også gør, men mon ikke?! 

Image and video hosting by TinyPic

Fredags(afskeds) hygge..

En stille hyggestund efter en lang men skøn dag.
Imorgen tager Mynthe med sin far på ferie (!!!!) og er væk i 10 dage (!!!!) …

Det er meget mod min vilje! Eller.. Nej, det lyder også forkert for selvfølgelig skal hun også have lov til at tage på ferie med sin far, og jeg er slet ikke i tvivl om at han nok skal passe godt på hende og at hun får en skøn tur. MEN.. TI DAGE!!! Det er kræftederperkeme (undskyld sproget) enorm lang tid at være væk fra sin mor når man kun er 2 år!
Det bliver, forhåbentlig, hårdest for mig. Hun er trods alt et nyt sted med mennesker hun elsker og som elsker hende, hvor der sker noget hele tiden – så mon ikke hun “overlever”? – det er straks værre med mig! Jeg har sørget for en masse projekter til mig selv så jeg er underholdt imens hun er væk, og så kan jeg ellers bare tælle ned til min lille prinsesse kommer hjem igen.

Vi har aldrig været væk fra hinanden mere end 4 dage, og det føltes som evigheder! Tænk hvis hun slet ikke kan huske mig? Åh altså, og strækssenarierne kører rundt i hovedet på mig.. Har det rigtig dårligt med det, faktisk så dårligt at tårerne presser på, og indimellem strømmer frem når jeg tænker på det.. Jeg savner hende allerede helt ekstremt, og hun sidder endda lige ved siden af mig. Faktisk har jeg savnet hende hele denne her uge.

En skide meget stor ulempe ved delebørn! Er så småt begyndt at nyde mine børnefri weekender, MEN altså, jeg har ikke bedt om at det skulle være længere tid end det, NÅ!

Puuh ha, nå men man kunne jo håbe på en frygtelig masse opdateringer og måske en lille opkald fra Farmandens side, hvis jeg nu tikker og ber’ – Selvom vi (stadig) ikke taler så godt sammen, så håber jeg viiiiirkelig virkelig meget på at der kommer lidt kontakt, både for Mynthes men især også for min skyld.

Idag gør det ikke noget at vi kommer sent i seng..
Faktisk håber jeg at aftenen går ekstra langsomt så vi kan nyde mange timer sammen endnu.

Image and video hosting by TinyPic

1 2