Archive of ‘Bolig’ category

Gør dit kontor stilfuldt og lækkert på budget

518fc2fd07450a8647844e81cf7f846e-horz71b6eaa1a83c0b4e4866203d35c8780f-horzdbaf590034a14a17e6c0358f388598f5-horzBillederne er fundet på pinterest

Der er altså noget virkelig elegant og stilfuldt over et flot og lækkert kontor, jeg ville ønske at jeg kunne mestre den opgave, men jeg er simpelthen for stor en samler og for stort et rodehoved til at have et så enkelt og ryddet kontor. Men derfor kan man jo godt drømme.
Jeg elsker samspillet imellem det hvide og det sorte, det giver en super fed kontrast – det gælder egentlig i alle husets rum hvis du spørger mig, men det kommer i særdeleshed til sin ret i et kontor.

Gør det selv

Det kræver jo i virkeligheden ikke de helt store ændringer for at få ens kontor til at se mere stilren og lækker ud. Du behøver ikke haste ud og spendere en masse penge du måske ikke har, på dyre designer ting for at få et rum til at se stilfuldt ud, meget kan du klare med få remedier. Er du træt af dit skrivebord kan det måske hjælpe at male bordpladen eller give den en omgang folie, sort, hvid, marmor, eller måske noget helt andet? Drop den gammeldags kontorstol, tag en spisebords stol og smid et lammeskind over den eller find en lækker stol på et loppemarked.
Et par malede konserves dåser, diverse print på væggen og lidt forskelligt lir til bord og vægge. Masking tape kan også udrette mirakler sammen med klips, fede blyanter og et clipboard, alle tingene kan du få billigt i Søstrene Grene, se bare, tilmed billigt – der er næsten ingen undskyld nu får ikke at få bugt med kontoret og få lavet det lidt mere lækkert og indbydende. Faktisk får man også lavet meget mere hvis det rum man befinder sig i, er ryddet og pænt.

 

Find bloggen på Facebook her
Find bloggen på Bloglovin’ her

Indret med marokkanske tæpper

c66fb6e827f94d23bbaa243fd005f7021bfdebfe2e8a4f0e8f9c96ec3ed4dbd81969145_10152053453288039_4664227569294854490_n10370373_10152053453138039_3331910137604800680_nJeg har altså et eller andet med tæpper, især marokkanske tæpper.. De drager mig! Og det er endda tiltrods for at jeg ingen har af denne slags, jeg må ganske enkelt ikke for min kære kærestemand. Han har en masse meninger om dem og mener bestemt og aldeles ikke at det hører til hjemme ved os.. Desværre.. Men men men, en skønne dag håber jeg at få ham overbevist – eller også skulle man bare købe et og når han så endelig opdagede det, så bilde ham ind at det da har ligget der i flere uger? Se det er også en mulighed, hvis jeg da tør.. Ha ha.

Jeg har tyv stjålet (eller nok nærmere bare lånt) billeder inde fra Bolig Magasinet, en reportage om en skøn skøn lejlighed med en masse vintage fund og i særdeleshed tæpper – skønherlige tæpper jeg sukker efter.
Det er vildt så meget indretningen den kan ændrer sig med blot få remedier, feks som disse fine tæpper, på både vægge og gulve.
– Se hele reportagen hjemme fra Karen Maj her 

 

Følg bloggen via Facebook her
Følg bloggen via Bloglovin’ her

Fødselsdags ønsker

ønsker14

 

(Klik på de forskellige beskrivelser nedenunder hvis du er nysgerrig efter mere info eller pris)
Nomess magasin holder // House Doctor Apart hylde // Superstudio mobile // Menu, POV stager
House Doctor evighedskalender // Design Letters kopper
Hay Mega Knit plaid // House Doctor opbevarings bøger // Ferm Living Plaid // We Design brændeholder

 

Jeg har sørme fødselsdag på fredag! Endnu et år kan føjes til alderen, det har jeg det egentlig sådan set fint nok, det der med alder siger mig ikke så meget. Måske når den inden længe siger 30 – se så kan det være jeg liiiiige skal have tænkt tingene igennem en ekstra gang, men lige nu og her er jeg ganske tilfreds. Selvsagt har man selvfølgelig nogle mål og drømme – et sted man egentlig havde set sig selv i en hvis alder. Dét er ligesom løbet af sporet for mig. Men men men, med min sygdom har jeg lært at prioriterer og planlægge anderledes end først antaget eller troet. Det er ikke altid lige nemt men sådan er det nu engang.
Nå – det var fødselsdag vi kom fra… Ønsker! For fanden det er svært.. Hvert år, samme problem. Egentlig har jeg kun ét eneste ønske – en bil! Men det er ligesom om det bare er en kende flabet at skrive det som eneste punkt på ønskesedlen, “en bil eller tilskud dertil”, i min familie er der ikke ret mange der giver penge, og ville have det dårligt med at “forlange”det – nej, en ønskeseddel må der til.
Jeg har fundet lidt forskellige ting, primært boligting. Jeg elsker design og flotte ting til min bolig men eftersom pengene er små og jeg er en stor nærigrøv, ja så er det jo oplagt at bruge ønskesedlen på den slags ting.
Derfor har jeg fundet en masse ting, i første omgang disse. Pov stagerne har jeg længe sukket efter, de er altså skønne og ville skabe et smukt lys her til efteråret. Brænde “kurven” er både kærestemanden og jeg faldet for, måske lidt upraktisk i længden, men den er altså virkelig fin! Uroen er også virkelig fin, jeg ved lige hvor den skulle hænge … jeg kunne blive ved!
Alle tingene her er fundet i samme shop, nemlig denne – en af mine mange favoritter med bolig tilbehør. Jeg har handlet der et par gange om har hver gang fået super hurtig levering – som tilmed er gratis ved køb over 199,-.

Ikea gør det igen – Den nye PS kollektion

 

Ikea har gjort det igen!
Det er jo ingen hemmelighed at jeg er mega fan af ikea, ikke at hele mit hjem er fra ikea – men ja, det er sgu’ lige før! Ha.. ej, men jeg synes det er god kvalitet til prisen, og at de er begyndt at lave deres PS sær kollektioner gør bare at jeg synes endnu bedre om dem, det er nemlig liiiige en tand mere anderledes og laves kun i en kort periode, altså er det ikke det halve af danmark der har tingene.
Jeg har snydt lidt og fået tilsnusket mig mit første køb fra Ikeas nye PS kollektion (faktisk er dette nummer 8 i rækken, vidste du det?) – og endnu mindst et køb venter. Jeg elsker kombinationen af fine ting og billige priser.

En stue tager form, sofa valg og tomme vægge…

Vi er så småt ved at være kommet flyttekasserne til livs, kun ganske få er tilbage og selv om vi stadig har lang vej endnu og mange projekter i vente så er rammerne ved at være på plads her i vores lille hjem. Stuen og soveværelset som har været det mest kaotiske er også ved at være formet hjemligt og godt. En væg og et ekstra rum er blevet til og vi er super tilfredse! Sofaen var lidt af en udfordring men valget endte med en Seville fra Bolia. Vi har købt den brugt, fra ny af havde vi aldrig haft råd til den, men så er det jo godt at man kan købe brugt. Den er super fin og der er stadig garanti på, så vi klager ikke. Vores stue er ret lille eftersom vi har taget et ordentlig hak for at lave et soveværelse, men alligevel ønskede vi en sofa med plads til gæster. En chaiselong sofa ville fylde meget ud i rummet så derfor faldt vi for denne vinkel model, vi elsker den allerede. Nu mangler blot lidt puder og lidt personligheder.. Næste problem må være hvad der skal op på væggen bagved sofaen, se det er svært! Jeg er lidt i vildrede.. Hvad har I på væggen ved jeres sofa? Jeg har lidt forskellige idéer oppe i mit hoved, men jeg må nok hellere være sikker inden jeg kaster mig ud i nogle projekter..
Beklager kvaliteten på billederne lige pt men jeg har forlagt opladeren til mit kamera så I må nøjes med mobil billeder. 

1 2 3 4 21